Offentliggørelse af Forslag til ´Kommuneplantillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017-2028 for et område til ny boligbebyggelse i Qaqortoq`

Forslag til ´Kommuneplantillæg nr. 27 for et område til ny boligbebyggelse i Qaqortoq´ er godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 20. marts 2024. Forslaget til plangrundlag fremlægges til offentlig debat fra den 25. marts 2024 til den 21. maj 2024.

image

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017-2028 er udarbejdet for at sikre, at der skabes nye arealer til fremtidig boligbebyggelse, samt at ny bebyggelse vil harmonere med omgivelserne.

På de frigjorte arealer langs J.H. Lytzensvej vil der kunne opføres almennyttige boliger eller lignende boligformer til en bred skare af borgere.

Med planen fastlægges detaljerede bestemmelser og byggefelter, som muliggør etablering af boliger, udendørs fællesarealer, fælles faciliteter, p-pladser, legepladser, stier og adgangsveje.

Planen kan hentes her (som pdf).

Eventuelle kommentarer, bemærkninger eller ændringsforslag kan sendes til:

Kommune Kujalleq, Postboks 514, 3920 Qaqortoq eller pr. mail til: Teknik@kujalleq.gl

Udgivet d. 26. marts 2024