Nanortalik

Handelsstationen ved Nanortalik blev anlagt i 1797 ved Sissarissoq sydvest for den nuværende placering. Handelsanlægget blev dog i 1830 flyttet til den nuværende placering på grund af de bedre havneforhold. Denne placering udgøres i dag af ”museumsbyen”. Herfra er byen vokset mod nord over den forholdsvise flade del af øen.

I Nanortalik er der skolehjem, kollegieværelser og plejeboliger.

Fiskeri og fangst har traditionelt været det væsentligste erhverv i Nanortalik og havnen det erhvervsmæssige tyngdepunkt. Men ”nye” erhverv er blevet tydeligere i bybilledet. Her er det især servicevirksomheder, såvel den offentlige som den private, men også turisme og minedrift udgør i dag væsentlige erhverv. Turismen spænder fra traditionel besøgsturisme, over krydstogtturisme og til adventure turisme. I de senere år har udvindeingen af guld ved Nalunaq haft sit udgangspunkt fra Nanortalik og der er fortsat store potentialer i minedrift i området.

For Nanortalik by er bevaringsområdernes afgrænsning fastlagt i Hjemmestyrets rapport "Nanortalik, Bevaringsværdige bygninger og bydele” fra 1990.

Rapporten afgrænser den sydlige del af næsset med "kolonien", kirken og de åbne arealer, hvor de tidligere kirkegårde er beliggende, som særligt værdifulde bevarings­værdige områder. Der arbejdes på fredning af pakhusene på havnen.

Qaqortoq

Kolonien ”Julianes Haab” blev oprettet i 1775 af købmand Anders Olsen. Bebyggelsen blev placeret i bunden af bugten omkring Storelvens udløb og dette område udgør i dag stadig centrum i byen. Byens udstrækning var helt op til omkring 1935 stadig i dalen omkring elvudløbet. Senere er byen vokset op ad fjeldet på begge sider af elven. I dag er byen, som gennem hele historien, den største af de tre byer i Sydgrønland.

Qaqortoq’s erhvervsliv er primært koncentreret omkring havnen, hvor alle fiskeriorienterede aktiviteter findes, samt Great Greenlands garveri og systue samt et par større entreprenørfirmaer.

For Qaqortoq, der har en helt enestående bymid­te, der rummer adskillige fredede og bevarings­værdige bygninger, som er bevare det specielle miljø. Som er spring­vandet der er omgivet af 6 bevaringsværdige bygning­er og området er samlet et kulturhistorisk område af stor værdi.

Narsaq

Den oprindelige boplads ”Gammel Narsaq” lå ved kysten nordvest for byen. Narsaq betyder sletten og byen og området omkring den er karakteriseret af et stort fladt plateau omgivet af fjorde og fjelde – med det 685m høje Qaqqarsuaq fjeld som det markante landskabstræk.

Omkring år 1880 blev der oprettet butik og anløbsplads i bugten ved Kuukasik elvens udløb, denne blev en naturlig bymidte, og der opstod efterhånden en by øst og senere nord for anløbspladsen.

I 1949 påbegyndtes en ny bydel syd for ådalen med slagteri og hermetikfabrik ud mod Fabriksbugten. Som en naturlig følge af byens udvikling er bymidtens tyngdepunkt rykket fra elvens udmunding til den nuværende placering ved Niels Bohrs Plads. Senest er byen vokset ud på Rådnenæs og op nord for Kirkemosen.

Der er fødevarebaserede erhverv, som fårehold, jordbrug/gartneri og fiskeri som disse erhverv har deres kerneområder i byen med fiskeindustri og slagteri ved havnen og fødevareruddannelserne i byens nordlige del omkring Inuili.

Området omkring den gamle kolonihavn, Kirken, Henrik Lunds hus samt Landnamsgården er særlige værdifulde bevaringsområder.

Grønlands Hjemmestyre har i 1990 lavet et notat om bevaringsværdige bygninger og områder i Narsaq. I dette notat er blandt andet anført, at by­kvar­tererne ved Tobiasvej og Sarqanquaqvej er be­varingsværdige. Narsaq by fremtræder som en for­holdsvis åben bebyggelse, der er karakteriseret ved et markant indslag af friholdte landskabs­strøg, der opdeler bebyggelsen og forbinder byen med det omlig­gende åbne land­skab.

Aappilattoq

Aappilattoq er den østligste af kommunens bygder. Bygden er beliggende på en lille halvø ved Illua-fjorden. Bygden er afgrænset af høje fjelde mod nordvest og fjorden på de tre øvrige sider. Bygden har derfor meget begrænsede fysiske udvidelses-muligheder.

Aappilattoq har været beboet siden 1800-tallet, men blev grundlagt som handelsstation i 1922 i forbindelse med en centralisering af indhandlingen i hele Kap Farvelområdet. Vejrstationen Prins Christians Sund ligger 65km fra Aappilattoq.

Aappilattoq har et ældre hus, B-30, som er bevaringsværdigt på grund af dets alder og karakter.

Fællesværkstedet i bygden indeholder mulighed for reparation af joller.

Narsarmijit

Narsarmijit er kommunens sydligste bygd, beliggende ved vestlige udmunding af Prins Christians Sund. Narsarmijit blev grundlagt i 1824 som missionsstation af Herrnhut brødremenigheden. I 1906 gjorde pastor Jens Chemnitz her de første forsøg med fårehold i Grønland. Bygden har haft mange kontakter til omverdenen gennem den ameri­kanske loranstation fra 1934 til 1987 og Store Nordiske station "Icecan" fra 1961 til 1990. Bygdens fysiske udvidelsesmulig­heder­ er rimeligt gode, idet et forholdsvis stort område omkring bygden er moderat kuperet

Eleverne i bygdeskole i Narsarmijit kommer fra bygden selv. Skolen, der har elever fra 1. – 7. klasse har plads til i alt 40 elever som er opført i 1966 og del af den bruger som børnehave.

Servicehuset indeholder et vaskeri og muligheder for badning, kulturværksted og møderum.

Bygdekonsultationen i Narsarmijit er repræsenteret med en sundhedsmed­hjælper, der er underlagt sygehuset i Nanortalik.

Bygden har egen butik, hvor der kan købes de nødven­dige daglig­varer.

Tasiusaq

Tasiusaq er beliggende ved Tasermiutfjorden, på en lille halvø med fjorden mod øst, syd og vest og en forholdsvis stejl fjeldside mod nord. Bygdens fysiske udvidelsesmuligheder i til­knytning til den ek­sisterende bebyggelse er derfor stærkt begrænsede.

Bygden har tæt kontakt til de omkringliggende fåreholdersteder i Saputit og i Nuugaarsuk ved Kussuaq, hvor Kommunens lejr­skole ligger. Stedet har været beboet af fåreholdere siden 1933 og blev opret­tet som udsted i 1960.

I nærheden af Kussuaq ligger desuden en plantet skov og ved søen Taserssuaq nord for bygden ligger Grønlands eneste naturlige skov.

Eksisterende arbejdspladser er især knyttet til fåreholdererhvervet, butikken, skolen, kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer samt til turisme.

Havneanlæggene er placeret på vestsiden og sydsiden af bygden. På vestsiden er der etableret en fast kaj til bygdeskibe, mens den nyetablerede pontonbro er placeret på den sydlige del af kysten. De naturlige havneforhold er ikke optimale.

Turismen i bygden ha de seneste år sat sig tydeligere spor i bygden. Der er indrettet to vandrehjem i eksisterende huse i bygden og der udgår organiserede kajak- og vandreture fra bygden.

Fællesværkstedet i bygden indeholder værksted, som giver mulighed for reparation af joller. Der kan desuden etableres bedding neden for værkstedet.

Bygden har egen butik.

Ammassivik

Ammassivik ligger på østsiden af Alluitsoq-fjorden.
Stedet blev befolket i 1889 og det gamle skolekapel opførtes af Herrnhutmissionen i 1899, som er bevaringsværdigt. Bygden blev dog først grundlagt som handelssted i 1922. Bygden har i mange år haft nær tilknytning til fåreholdererhvervet og har midt i bygden et stort fladt område med hø-slette, idet der tidligere var en fåreholder i bygden.
Ikke langt fra Ammassivik ligger fåreholderstederne Qallimiut og Qorlortorsuaq (nedlagt i 2016). Sidstnævnte ligger ved Grønlands største vandfald af samme navn, hvor der er etableret vandkraftværk.

Eksisterende arbejdspladser er især knyttet til fiskeri og fangererhvervet. Desuden er der nogle arbejdspladser inden for serviceer­hvervene, som i butikken, skolen samt til kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer.
Den tidligere skole, B-1298, ønskes renoveret, således at den kan anvendes til forsamlingshus.

Servicehuset, bygdekonsultationen og brandstationen er i et hus.

Eleverne på den kommunale bygdeskole i Ammassivik kommer fra bygden selv og omegnens fåreholdersteder.

Alluitsup Paa

Alluitsup Paa ligger­ på fastlandet på vestsiden af ud­mundingen af Alluitsoq-fjorden. Den blev oprettet som handels­station i 1830. Skråt overfor Alluitsup paa ligger det nedlagte bosted Akuliaruseq med 2 huse og en kirke og nord for ligger det nedlagte bosted Alluitsoq (Lichtenau) den gamle herrnhutter mission med i dag kun én familie på stedet.

Eksisterende arbejdspladser er især knyttet til fiskeri og fangererhvervet, pro­duktion på fiskefabrikken og håndværksvirksomhed. Desuden findes der arbejdspladser inden for serviceer­hvervene, turisme, butikken, skolen samt til kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer.

Turismen, herunder anløb af krydstogtskibe, har nogen betydning for bygden og her er nærheden til de varme kilder på Uunartoq en væsentlig attraktion. Der findes et hotel i bygden.

Eleverne på den kommunale bygdeskole i Alluitsup Paa kommer fra bygden selv og fra omegnens fårehol­dere.

I Alluitsup Paa er der etableret en integreret daginstitution for børn fra 0-6 år.

Der er i Alluitsup Paa et eksisterende ældrekol­lek­tiv opført i 1982. Ældrekollektivet drives som et kollektiv, hvor der er tilknyttet hjemmehjælpere efter individuel vurdering af behov.

Servicehuset indeholder et vaskeri med mulighed for badning, kulturværksted og møderum.
Sygeplejestationen har tilknyttet sygeplejerske og sundheds­medhjælpere. Sygeplejestationen er under­lagt sygehuset i Nanortalik.

Saarloq

Saarloq er beliggende ca. 19 km syd for Qaqortoq. I bygden findes en lukket skole, kirke og kirkegård.

Der er i Registranten over bevaringsværdige bygninger fra 1986 registreret 4 bevarings­værdige bygninger i Saarloq. Disse er B-86, B-93 som er fredningsværdige (Kat. 2) samt B-87 og B-88 som er bevaringsværdige (kat. 3). Bygningerne er i dårlig stand og kræver en renovering, hvis de skal bevare deres værdi.

I Saarloq findes stier belagt med grus samt støbte trapper. Der kan således ikke køres med hjuldrevne køretøjer, men kun særlige bæltekøretøjer.
Der findes en atlantkaj i bygden. Der er endvidere etableret helistop i Saarloq, med tilhørende ind- og udflyvningszoner.

Eqalugaarsuit

Eqalugaarsuit er beliggende ca 14 km syd for Qaqortoq – 10 min. med helikopter og ca. 3 kvarter med motorbåd. Bygden er derfor orienteret mod Qaqortoq.

I bygden findes skole, kirke, kirkegård, servicehus og fodboldbane.

Bygdens velfungerende institutioner, skole, servicehus, ældrekollektiv og sundhedsklinik, giver også et grundlag for at fastholde bygdens indbyggertal.

Qassimiut

Qassimiut er den vestligste bygd i Kommune Kujalleq, beliggende i et område der er begunstiget af gode fangst – og fiskemuligheder. Qassimiut er kulturelt beriget med bevaringsværdige bygninger og der er foretaget omfattende arkæologiske udgravninger i områderne omkring bygden.

Der findes i Qassimiut en atlantkaj, et produktionsanlæg samt en butik, Pilersuisoq. En skole, kirke, kirkegård, forsamlingshus og enkelte mindre legepladser for bygdens børn.

Der er servicekontor i Qassimiut, et badehus og vaskeri er der også i et andet hus.

I Qassimiut er kulturarven tydelig. Et gammelt stenpakhus fra 1800 tallet, B81 der er fredet og sat i stand udvendigt. Den gamle skole B-111 er bevaringsværdig, men anvendes ikke længere og er i dårlig stand. B- 76 Pilersuisoq-butikken og B-86, en beboelse, er fine koloni-bygninger, der er bevaringsværdige og fortsat anvendes og vedligeholdes. Endelig er kirken B-112 og skolen B-480 nyere bevaringsværdige bygninger.

Endvidere findes der en rekonstruktion af en tørvehytte som viser den helt oprindelige boform.

Igaliku

Igaliku er en fåreholderbygd. Bygden er beliggende ca. 35 km fra Narsaq by. Igaliku blev grundlagt i 1782 af købmanden Anders Olsen, der også grundlagde Qaqortoq. Bygden er delvis bygget på og af ruinerne af det gamle bispesæde Gardar, som blev grundlagt i 1124, da Grønland blev et selvstændigt bispedømme.

Om sommeren øger befolkningstallet idet mange af bygdens huse nu er overgået til sommerhuse.

Igaliku er endvidere karakteristisk ved at rumme mange smukke stenhuse. De fleste af husene i bygden er af ældre dato og en del anvendes kun som sommerhuse.

Det traditionelle hovederhverv i Igaliku er fåreavl, såvel i bygden som i oplandet.

Turismen er det andet erhverv i Igaliku som har stor betydning. I Igaliku findes der allerede i dag gode turistfaciliteter med overnatnings steder som bygdehotel og privat indkvartering. Butikken i bygden er væsentlig for såvel lokalbefolkningen som de mange besøgende.

Der er en skole i Igaliku med tilbud fra 1 til 7 klasse. Bygden har endvidere forsamlingshus, kirke og fodboldbane.

Bygden kan let nås med skib fra såvel Narsaq og Narsarsuaq, som fra Qaqortoq, idet man dog fra de to førstnævnte lokaliteter først ankommer til Itelleq, og herfra må lade sig transportere videre ad Kongevejen. Bygden har et omfattende vej og stinet samt fåreholderveje til de nærmeste fåreholdersteder. Vejene er grusbelagte.

Havnemolen er 6 meter lang og bygget i 1976. Der er endvidere etableret en pontonbro, der gør det nemmere for turistbåde og andre at lægge til.

Bevaring

Igaliku er meget rig på fortidsminder såvel fra den norrøne tid som fra Thule-kulturen. Disse er beskyttet gennem fredninger, herunder med en sikringsgrænse på 20 meter omkring ruinerne, inden for hvilke der ikke må foretages byggeri, dyrkning eller lignende aktiviteter, uden særlig tilladelse. Grønlands nationalmuseum og arkiv har ansvaret for at pleje og vedligeholde de fredede fortidsminder. Dette sker i tæt samarbejde mellem kommunen og bygdebefolkningen. Igaliku er med på UNESCO’s Verdensarvsliste. I Hovedstrukturen, under Kulturarv, henvises til uddybende tekst omkring bevaring af UNESCO- området og bufferzonerne.

Narsarsuaq

Narsarsuaq er beliggende i Tunuggdliarfik fjordens (Skovfjordens) inderste del og ligger ca. 40 km fra Narsaq by. Narsarsuaq er oprindeligt en amerikansk flyveplads, ”Blue West 1”, som blev oprettet under 2. verdenskrig. I 1958 forlod amerikanerne basen, hvorefter området og en del bygninger blev overdraget til den danske stat og senere Grønlands Lufthavnsvæsen.

Fra 1978 og frem er der foregået en omfattende udbygning af Narsarsuaq som atlantlufthavn og det trafikale knudepunkt for Sydgrønland. Bygden fungerer som et helt samfund med butik, skole, børnehave, vandrehjem, politi og postkontor.

Erhvervslivet i Narsarsuaq er primært baseret på lufthavnens drift med tilhørende servicefaciliteter, herunder et hotel.

Narsarsuaq har i dag en særdeles god infrastruktur med gode havnefaciliteter og lufthavn. Ud over hotellet er der vandrehjem, to større turistoperatører, cafe og havn med flere turbåde i drift. Turismen operer i hele oplandet til Narsarsuaq: Bræområdet, Qassiarsuk, Igaliku og de større bysamfund i kommunen. Narsarsuaq er især præget af områdets tidligere historie som base for amerikanerne. Hospitalsdalen er et yndet udflugtsmål som sammen med Blue West One viser områdets amerikanske historie.

Der er indrettet en børnehave i den gamle skole til ca. 25 børn. Der er et ønske om at få bedre fysiske rammer om børnehaven.Der er en bygdeskole fra 2001, som kan dække undervisningsbehovet fra 1-9 klasse, som der er plads til ca. 20 elever. Endelig udgør ”Klubben” et væsentligt samlingspunkt i bygden. Den drives af personale­foreningen i Lufthavnen, men har mange åbne arrangementer for hele bygden.

Der findes flere Thuleeskimoiske-, norrøne- og 1600-1700 tals fortidsminder, som er fredede.

Der er endvidere på privat initiativ åbnet et museum i B-13. Museet fortæller historien fra den amerikanske bases opbygning i 1941 og frem til i dag. Der er desuden udstillinger om nordboernes tid i Sydgrønland og fåreholdererhvervet. B-13 er en af de få træbarakker fra amerikanertiden.

Qassiarsuk