6 nye Arktisk Guide

Borgmester Stine Egede holder tale og lykønsker de nye dimitterende på uddannelsen Arktisk Guide

image

Kære dimittender i Arktisk Guide uddannelsen, hjertelig tillykke med fuldførelsen af jeres uddannelse.

I, dimittender, som nu har uddannelsesbevis, kommer fra forskellige steder i kysten, og I alle kommer fra steder med forskellige omgivelser af natur, som I kan have god nytte af I jeres fremtidige arbejde.

Vores langstrakte land har rige muligheder for alsidige områder for turisme, hvilket I nu har potentiale til at bygge op og udvikle. I har fået erfaringer fra jeres praktik, og nu er I færdige med jeres uddannelse med de erfaringer med i bagagen. Selvom I nu er færdiguddannede, starter jeres oplæring nu for alvor, for I skal nu forme jeres veje på baggrund af jeres erfaringsmæssige redskaber.
I har god grund til at være stolte over, at sidde her i dag, for i dag er dagen, som er et bevis på, at jeres hårde arbejde nu har betalt sig.
På baggrund af vores målsætning med Sydgrønland som den fremtidige storstilede turismedestination er jeg som borgmester i Sydgrønland fortrøstningsfuld over den kommende tid; da Sydgrønland blev optaget i UNESCO's verdensarvsliste, er den internationale interesse stødt stigende.

Udover vores UNESCO-sites, drives turisme i nogle af fåreholderstederne, og vi I Sydgrønland er tæt på de eneste, som driver landbrug, dyrehold og lignende drifter, og dette skal vi udnytte på bedste vis. Der er dog meget vi stadig skal have udviklet, for vi har jo så mange muligheder. Vi byder derfor varmt velkommen til dem, som vil udvikle på dette område. I fremtiden bør alsidig turisme drives året rundt.

Den nye lufthavn i Qaqortoq vil åbne døre for turisme, og i samarbejde med Selvstyret er planerne blandt andet et visitorcenter her i Qaqortoq.
Vi har et stort land, og der er uendelige muligheder for turisme. Vi har rige muligheder som ingen andre har i verden, helt fra Siorapaluk til Kap Farvel, hvis vi sejler udenom til Ittoqqortoormiit, og omgivelserne og fjordene for de bosteder der er omkring, de store fjelde, de stejle klipper, de store søer, de store dale, de store snedækkede områder, de store gletchere, de store isfjelde, storisen, ispræget, store rensdyrområder, moskusområder, en masse andet fangstbytte på land, fiskene i havet, samt meget andet fangstudbytte. Hvis man vil arrangere vandring, fjeldbestigning, skiture, hundeslædeture eller snescooterture, sightseeing under nordlys, kajakroning, sejlture, rideture med heste, ak, man kan nævne så mange ting.

Derfor har vi i Sydgrønland brug for flere hænder, og flere erfaringsrige mennesker her i Sydgrønland, så jeg håber dermed, at vi vil se nogle af jer her i Sydgrønland, og jeg håber at I kommer til at have givtigt arbejde fremover.

Som sagt tidligere, vi har et stort land med ubegrænsede muligheder. Jeg håber, at I vil være med til at udvikle de forskellige steder i landet. Hvis vi henter inspiration fra omverden og fra vores egen verden her i Grønland, så har jeres kommende erhverv kæmpe store potentialer for vækst. Hvis man er modig med at drive det vil vore medborgere vil kunne få god mulighed for at erhverve sig med det, også selvom man ikke kan komme udenom svære og udfordrende tider, skal man ikke stoppe på grund af det, bliv ved med det gode arbejde.

Jeg sagde tidligere, at der var ubegrænsede muligheder, så er det ikke ensbetydende med, at turisme skal drives med bekostning af vores land, tværtimod. Det arktiske land er skrøbeligt, og beskadiges det, tager det mange år før det kommer tilbage til det oprindelige form. Så altid husk bæredygtighed; altid formå ikke at forurene landet, og vær forbilleder for alle gæster, således kan vi videreføre vore rigdomme til vores efterkommere.

Må I have god gavn af jeres nye erfaringer, jeg ønsker jer alle det bedste, og jer, der skal rejse hjem ønsker jeg god rejse.

Jeg vil gerne sige tak til jeres lærere, og jer, som arbejder her til dagligt, en inderlig tak til jer, fordi I uddanner nye arktiske guider, hvert år. Med det ønsker jeg jer endnu engang stort tillykke.


Udgivet d. 30. maj 2023