Julekalender - 6. December

Mia Egede Rasmussen - Sportsudøver og træner for K-33, Qaqortoq.

image

 

Et uforglemmeligt juleminde: Jeg har mange dejlige minder fra julen fra min barndom. Jeg er altid taknemmelig over, at vi kunne holde en dejlig fælles jul, selvom mine forældre ikke længere var sammen, men at vi alligevel holdt jul sammen allesammen.

Når jeg kommer i julestemning tænker jeg altid på min bedstemor. Hun var altid så højtidelig i juletiden, da hun levede. Hun pyntede hele huset med julepynt, alle vægge og hele loftet pyntede hun med julenisser og guirlander og dekorerede hele juletræet så man ikke engang kunne se de grønne i træet. Hun forberedte sig med julegaver til alle børnene, og der bugnede med julegaver under juletræet. Vi børn var så spændte, at vi tjekkede, hvem julegaverne var til, og hvem der skulle have de største pakker.

Jeg husker et varmt rum fyldt med kærlighed, et trygt sted, duften af jul, småkagerne og andre dufte af mad. Om aftenen spiste vi sammen indtil vi ikke kunne mere, og efter at have slået mave dansede vi om juletræet og sang. Det var meget vigtigt for min bedstemor, at vi sang julesalmer. Efter dans om juletræet pakkede vi vores julegaver op, og bagefter hygger vi os sammen og lytter til julesalmer mens vi børn legede med vores nye legetøj.

En uforglemmelig jul for mig er, at vi altid hyggede os sammen, min bedstemors højtidelige humør og vores samhørighed. Det er den bedste jul, jeg aldrig vil glemme.  

 

Gode råd fra Mia:

Vi har kun det ene liv, lad os fylde den med glæde.

Behandl dine medmennesker som du vil behandles.

Julen handler ikke om, hvem der får flest, største eller dyreste gaver, det handler om at være sammen med sine kære og nyde hinandens samvær, det i sig selv er den største og mest dyrebare gave.

Udgivet d. 05. december 2022