Julekalender - 15. December

Kelly Bethelsen - forfatter, Qaqortoq.

image

 

En uforglemmelig jul:

Den fysiske kærlighed. Jeg var meget knyttet til min afdøde bedstemor Malia, Marie Knudsen. Hun viste sin kærlighed ikke blot ved sit adfærd men også den fysisk. Jeg vil fortælle om, hvordan hun viste sin store kærlighed til mig op til jul.

Hun boede lidt længere nede ikke langt fra vores hus, og jeg kom ned til hende hverdag i julemåneden. Jeg er sikker på, at hun har sagt til sin datter, min mor, at hun skulle sende mig derned hver morgen.

Hver morgen kom jeg til hendes ét værelseshus mens der stadig var mørkt udenfor, og når jeg kom ind, havde hun allerede tændt for sin Aladdin lampe, og hendes bolig var allerede dejlig varm.

Så lod hun mig gå over til en lysestage på fad med et stearinlys med numre, og der plejer at stå to æsker tændstikker på bordet. Så gav hun mig den ene æske med tændstikker og bad mig om at tænde for stearinlyset - og hun formanede mig altid til at passe på som hun altid gjorde.

Så puttede hun den brugte tændstik i den ene æske med brugte tændstikker. Så sagde hun til mig, at eftersom indholdet i den ene æske med nye tændstikker blev færre ville indholdet af den anden æske til brugte tændstikker blive flere, så ville jeg vide, at jule nærmede sig.

Jeg var jo så lille, at jeg slet ikke havde en anelse om, hvordan dagene til jul blev færre og færre, men hun gjorde tiden op til jul så forventningsfuld dejlig, og på denne måde viste hun mig sin kærlighed fysisk. Som barn var det en lykkelig tid, hvor hun på sin måde viste mig sin kærlighed.

Gode råd fra Kelly:

At føle den fysiske kærlighed som barn har en stor positiv virkning, lad os alle vise vores kærlighed på denne måde.

Jeg ønsker jer dejlige oplevelser, som I kan tage med jer som gode minder fra juletiden, og husk, at hvad du giver andre er ikke kun godt for modtageren, men at det også giver en følelse for giveren.

Udgivet d. 14. december 2022