Lokalrådet i Kujataa er i gang

En styrket indsats i det generelle forebyggelsesarbejde i samarbejde med de relevante interessenter og en styrket opsøgende indsats er lokalrådets første målsætning.

image

 

Lokalrådet er et samarbejdsorgan mellem Politi og Kommune, med formålet at nedbringe og forebygge kriminalitet i Kommunen. Lokalrådets indsatsområde i Kujalleq er at nedbringe omfanget af hærværk og indbrud begået af børn og unge i kommunen.

På Lokalrådets første møde den 31.10.2022 blev det aftalt, at der skal arbejdes videre med dels den generelle forebyggelsesindsats for børn og unge og dels skal der ske en intensivering af den opsøgende indsats om aftenen ude blandt børn og unge.

Formand for lokalrådet Politikommissær Søren Hansen siger: ”På vores første møde i lokalrådet, står det klart at det er vigtigt at involvere alle relevante interessenter for at skabe ejerskab til, og for at sikre at den nødvendige viden og erfaring bringes med ind i en forebyggende indsats. Vi vil derfor snarest invitere til et møde, og håber at institutionsledere, foreninger, pædagoger osv. vil bidrage positivt til at finde ideer til at vende udviklingen med en stigende kriminalitet blandt børn og unge”.

Den opsøgende indsats om aftenen sættes i gang i nærmeste tid, ført an af Socialforvaltningen.

Lokalrådet i Kujalleq består af Politikommissær Søren Hansen (formand), Kommunaldirektør Tine Pars, Socialchef Nielsine Petersen, Forvaltningschef for Skole, daginstitutioner, kultur, fritid og arbejdsmarked Jesper Ryttov. Derudover er de to administrationschefer Ado Silassen og Ulla Rafaelsen fra hhv Nanortalik og Narsaq medlemmer i gruppen.

Udgivet d. 01. november 2022