Pga. vedvarende og ekstrem nedbør i Sydgrønland i den seneste tid, er der sket ekstraordinært mange vej- og stenskred på fåreholderstierne. Det bliver en økonomisk stor og tung opgave at få genoprettet de livsnødvendige veje, så de igen kan blive brugt af fåreholdere, skolebørn og af turisterne, til vareforsyning og af sikkerhedsmæssige hensyn.
Kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq håber derfor at Naalakkersuisut vil se positivt på vores henvendelse om ekstraordinær økonomisk støtte til genopretning af fåreholderstierne.
Af de afsatte årlige midler både fra Selvstyret og kommunen til etablering af fåreholderveje, anslås det at ca. halvdelen anvendes til genopretning. Alle midlerne er allerede brugt for i år og der skal bruges adskillige hundredetusind til genopretning.
Med håb om snarligt svar
Stine Egede, Borgmester