Mindeord om Kristine Raahauge

En kvinde, der var ydmyg over for sine medmennesker, hvor hun gav plads til alle og har ydet sit politiske arbejde for borgerne i Nanortalik og vort land, er ikke blandt os længere.

Kristine Raahauge, der blev født i 1947, har fungeret som fuldmægtig i Nanortallip Atuarfia og som museumsleder i Nanortalik Museum. 

Efter sin funktion som borgmester i Nanortalik fra 1993-97 har hun efterfølgende været borgmester fra 2007 frem til den nye kommunale reform og tillige været medlem af Inatsisartut.
Kristine var en kvinde, som havde et stort hjerte over for Nanortalik og havde sat sig for at skabe udvikling.

Stædighed var givetvis hendes kendetegn, men ikke desto mindre var hun kendt for altid at give stor plads til andres meningstilkendegivelser.
Under sit virke i Nanortalik Museum har hun deltaget i et omfattende arbejde med registrering af kulturelle og bevaringsværdige genstande. 

Vi takker Kristine for hendes hengivne arbejde, mens hun var museumsleder i Nanortalik Museum, eftersom hun blandt andet har brugt mange ressourcer på at hjemtage omfattende museumsgenstande fra udlandet og endvidere forsynet museet med usædvanlig mange billedmaterialer.

Kristine havde for vane at viderebringe sine erfaringer og viden til sine medmennesker, og trods hendes pensionstilværelse har hun i forbindelse med henvendelser formået at sætte tid af frem til sin dages ende.

Som museumsleder i Nanortalik havde Kristine Raahauge sammen med to samarbejdspartnere fra Nationalmuseet deltaget i tilblivelsen af en bog, der omhandler beretninger om samarbejde mellem grønlændere og danskere samt emner, der beskæftiger sig med arkæologi.

På baggrund af bogen "Kulturmøder ved Kap Farvel", som hun har deltaget i, har hun i 2012 modtaget Julius Bomholt Prisen givet af Kulturministeriets Forskningsudvalg. 
Det var et stort tab, at Kristine Raahauge afgik ved døden på Samsø, hvor hun havde levet sin pensionstilværelse.

Fra Kommune Kujalleqs side sender vi hermed vores dybeste medfølelse til Kristines mand, børn og hendes søskende. 

Æret være Kristine Raahauges minde.

 

Udgivet d. 25. marts 2022