Flere chefer og ledere fra forskellige afdelinger har nu gennemført en lederuddannelse, dermed er kommunen 6 uddannede ledere rigere.
Sidste år i maj måned startede chefer og ledere i Kommune Kujalleq på en lederuddannelse kaldt Mini MBA Grønland.
Formålet med denne lederuddannelse var, at servicen af borgerne og de øvrige ansatte skulle optimeres og effektiviseres, og man anså det for vigtigt, at ledere og ansatte skulle besidde den nødvendige viden og redskaber til at varetage deres relevante opgaver.
- Det er vigtigt, at alle ansatte og ledere gennemfører et forløb med kompetenceudvikling, på denne måde vil lederne hverve sig flere redskaber og større viden til deres samarbejde på tværs af organisationen. Formålet med denne lederuddannelse var, at lederne skulle løfte opgaverne i kommunen i flok og ikke mindst yde en forbedret service af borgerne og de øvrige ansatte, siger sekretariatschef Max Heilmann Larsen.
Lederuddannelsen - Mini MBA Grønland, er en uddannelse, som Aros Business Academy fra Danmark tilbyder, og uddannelsen bliver gennemført i løbet af et halvt år og er fordelt på 6 moduler.
Borgmesteren i Kommune Kujalleq er meget glad for denne mulighed.
- Jeg er meget taknemmelig over, at vores kommune kan gennemføre forskellige kurser for ansatte i kommunen, og jeg håber, at de nyklækkede ledere kan bruge deres uddannelse godt til deres opgavehåndtering, siger Stine Egede.