Flere af klasser sammenføres på grund af en lærermangel

Lærermangel i Qaqortoq har ført til, at 3 hold af 3. klasser og 3 hold af 8. klasser sammenføres til 2 klasser hver, derved frigøres lærerkræfter til flere klasser, der har manglet lærere, siger skoleinspektøren. 


I Tasersuup Atuarfia sammenføres 3 hold af 3. klasser og 3 hold af 8. klasser til 2 klasser hver. Skoleinspektøren forklarer tiltaget med, at eleverne kan undervises af faglærte lærere.

- Frigjorte lærerkræfter fra sammenførte klasser placeres i klasser, der ellers har manglet lærere. Hensigten med tiltaget er, at eleverne kan undervises af faglærte lærere, siger skoleinspektøren i Tasersuup Atuarfia, Bettina Abelsen Hansen.

Ved skoleårets begyndelse havde en klasse 26 elever, og efter sammeføringen har 8. klasserne henholdsvis 17 og 18 i hver klasse. Begge hold af 3. klasser har nu 22 elever hver.
Lærermanglen har betydet, at det blev nødvendigt at sammenføre nogle af klasserne, og at undervisningen skulle blive optimeret på denne måde. Skoleinspektøren giver også udtryk for, at skolebørne selvfølgelig skal bruge tid til at vænne sig til den nye situation og rammer.

- Selvsagt er det er lidt ærgerligt, at der sker sammenføring af flere klasser, hvor vante klassekammerater er nu ændret, og selvfølgeligt er eleverne påvirket af det, dog er det vores sikre forventning, at eleverne vænner sig til deres nye klassekammerater, siger Bettina Abelsen Hansen.

Holdene i 3. klasser og 8. klasser i Tasersuup Atuarfia blev sammenført i 2 klasser i begyndelsen af december.

 

Udgivet d. 09. december 2021