Kommune Kujalleq har førstebehandlet budget 2022

På et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde den 22. oktober blev førstebehandlingen af budget 2022 godkendt.  


Budgettet blev godkendt under forudsætning af at bloktilskud og skatteindtægter er ukendt på nuværende tidspunkt. Der er lagt til grund for budgettet 2022, at der Kommune Kujalleq skal have en sund og bæredygtig økonomi. Der skal være nok midler til at dække afdrag og der skal være et mindre råderum af likviditet til at styrke kommunens robusthed og for at kunne imødekomme uforudsete udgifter.

Budgetfordelingen der blev godkendt ser således ud:




Alle områder fremlagde deres ønsker til udvidelse af egne rammer.

På socialområdet er der et pres på førtidspensionsområdet, anbringelse af børn i døgninstitutioner og hos plejefamilier og så er der mange ubesatte stillinger. På socialområdet var der ønsker til i alt 49 mio. kr. Socialforvaltningen og socialudvalget holder seminar om politiske målsætninger, strategi samt udviklingsplaner på det sociale området i næste uge.

På skoleområdet var der ønsker svarende til 45 mio. kr., herunder blandt andet til tilpasning af lærernormeringerne i kommunen og ny dagsinstitution i Nanortalik.

På erhvervsområdet var der ønsker svarende til 0,5 mio. kr. til seminarer og mindre erhvervsprojekter.

På kultur og fritidsområdet var der ønsker på i alt 2 mio. kr. til bl.a. juniorklub og midler til forebyggelsespolitikken.
Bloktilskudsforhandlingerne mellem Selvstyre og kommuner skal nu snart afsluttes, hvorved der vil være kendskab til Kommune Kujalleqs andel af bloktilskuddet. Derved kan forvaltningerne og udvalgene arbejde videre med at prioritere i de mange ønsker der er kommet.

Borgmester Stine Egede udtaler: ”Jeg ser frem til at modtage forvaltningernes oplæg til prioriteringer som jeg vil drøfte sammen med udvalgsformændene, således vi får lagt en overordnet linje for det kommende års udmøntning af vores politik”

 

Udgivet d. 28. oktober 2021