Skole, Dagsinstitutions, og Innovationsudvalgs formand Bibi Kielsen holdt en tale til folkeskolelærer
Alle lærere.
Velkommen til jeres første arbejdsdag efter sommerferien.
Vi kan ikke leve alene. Vores liv er forbundet af tusinder af usynlige tråde, og langs disse medlevende fibre løber vores handlinger som årsager og vender tilbage til os som resultater.
Vores arbejde, uanset hvilke job vi har, har en stor betydning i vores liv. Som vores kollegaer er vigtige, må man ledes til at sige, at lederen har en særlig betydning på jobbet. Hvis jeg skal skele til mig selv og komme med et eksempel fra mine egne oplevelser på arbejdsmarkedet, vil jeg sige, at den der har gjort det største positive forskel er den leder, der får en til at føle sig hjemme på arbejdet.
En leder som ikke får en til at føle sig som en fremmed. En leder som man kan henvende sig til, når som helst, og om hvad som helst. En leder der ikke sætter sig selv i forsvarsposition, men en leder man kan være i dialog med, og som man kan diskutere med. Ergo en leder der byder en velkommen.
Lige så vigtige er kollegaerne. Hvis man har noget på hjerte, og måske er utilfreds med noget, er det meget vigtigt, at man sætter sig sammen og diskuterer problemstillingen, i stedet for at man sender tråde til andre, som ikke vedkommer sagen.
I ønsket om et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og i ønsket om et job, man glædes til at komme på arbejde til, er det utroligt vigtigt, at man samarbejder. Et samarbejde der både rummer, at man har taletid, og at der bliver lyttet til en. Et samarbejde der bunder i dialog og diskussion, der spinder tråde til, at der skabes tillid og tryghed blandt kollegaerne.
Jeg er helt sikker på, at I alle sammen er meget bevidste om disse principper for betydningsfuld kommunikation. Gode principper i kommunikation kan muligvis ses som små ubetydelige prikker i spillet, men som vi alle sammen ved, kan vi ikke bygge noget som helst uden det bærende elementer i fundamentet.
I bruger mange timer på job. Derfor er det utroligt vigtigt, at jeres job bringer glæde, inspiration og ny viden, og at I også bringer glæde, inspiration og ny viden til jeres arbejde.
Jeg vil ikke overdrive, når jeg siger, at jeres job er fundamental for hele samfundet. Al viden herfra har stor betydning for alle virksomheder i hele byen og resten af samfundet.
Derfor har i et meget vigtigt job. Derfor er det også meget vigtigt, at I har gode arbejdsforhold. Det er jer der skal koncentrere om, at der gives god undervisning i klasserne; og derfor er det ikke for meget sagt, at, når der skal gives en ikke bare en god, men en fremragende undervisning, så har I lærere høje krav at leve op til, som samfundet kræver og har brug for. Derfor er det meget vigtigt, at I og ledelsen er meget bevidste om og har krav på, at jeres arbejdsforhold skal være i orden.
Som I ved, starter civilisationen med en pen, en kuglepen, og nu med en computer.
Der er bestemte regler for skriftsproget, og der er bestemte beskrivelser i uddannelsesformålet vedrørende det. Jeg ved, at der er udfordringer i skriftsproget, fx reglerne for brugen af kasus.
Det er indlysende, at der er et stort behov for undervisningsmaterialer, især i faget grønlandsk, både i mundtlige og skriftlige fag, og også, at der er stort mangel på litterære værker.
Det kan tænkes, at der fx om efteråret kan arrangere et digt, novelle eller historie konkurrence, med præmie til vinderen. Eleverne kan derved også trænes til at arbejde grundigt med sproget.
Jeg er helt sikker på, at vi alle sammen er rigtig dygtige til at brainstorme. Men hvordan kan vi sætte disse tanker til livs? Og hvordan kan vi få elever til at yde optimalt og få dem til at få gode resulter af deres skolegang? Jeg vil sige, at vi kan hjælpe eleverne ved engagement, ved at brænde for det vi laver, ved hele tiden at ville blive bedre til det vi er gode til. Ved at være glade for vores job, ved at være en stabil medarbejder, gennem et godt samarbejde osv..
Angående politiske værdier og målsætninger, ser jeg det som meget vigtigt, at undervisningen foregår efter planlagt skema. Vi ved at der kan være dage hvor man ikke er helt frisk eller noget andet. Disse skal naturligvis respekteres. Men når det er sagt, så har skolen og samfundet en forpligtigelse til at give skolebørn en undervisning, uden at miste planlagte timer. Eleverne har krav på, at få undervisning. Derfor er vi politikere og resten af samfundet forpligtiget til at sende det klare signal til børnene, at skolen opfylder det krav der stilles til undervisningen.
En god skole og en god arbejdsplads kræver, at der er gode undervisningslokaler og at der er gode udendørs arealer til frikvarter.
Lad mig starte med udendørsarealer til frikvarter.
Det gode udendørs liv er alfa og omega. Grønt er godt for øjet. Det piblende smukke forårs, sommer, efterårs og vinter farver er godt for krop og sjæl.
Kig ud af vinduet og fortæl hvad du ser ude i skolens anitsiartarfik.
Jeg ser: Sten, noget asfalt, noget cement – alt er gråt. Ingen farver der fryder for øjet. I fortjener det der er meget bedre.
Til slut vil jeg sige, udveksling af viden, dialog og diskussion er nogle af de bærende elementer for et godt samarbejde.
Mens livet går, skriver vi bevidst eller ubevidst fortællingen om os selv og vores liv. Erindringer udvikles, opdateres og fortælles på baggrund af refleksioner og selvindsigt. Vores erindringer er en meget vigtig del af vores identitet som modne mennesker.
Det gælder det samme for sociale evner som for alle mulige andre egenskaber. Det er ikke egenskaber som kan tilegnes gennem studier. Det er i den praktiske virkelighed blandt mennesker at visdom kan udvikles. I denne proces er det en hjælp for udviklingen hvis man i samvær og samtale møder både medspil og modspil.
Med disse ord vil jeg på vegne af Skole, Daginstitutioner og innovationsudvalget samt kommunalbetyrelsen ønske jer alle lærere og øvrige ansatte på Tasersuup Atuarfia et godt arbejdsår for skoleåret 2021 / 2022.
Med venlig hilsen
Bibi Kielsen