Hver måned, det vil sige efter Økonomiudvalgets møde, vil man offentliggøre Kommune Kujalleqs økonomiske status i Kommune Kujalleqs hjemmeside.
I Kommune Kujalleq er der fire ordinære kommunalbestyrelsesmøder om året. Bortset fra juli måned holder Økonomiudvalget møde hver måned, og fra og med den nye valgperiode vil man kunne se den månedlige økonomiske status gennem hjemmesiden www.kujalleq.gl.
- Det har vi besluttet, efter som borgerne i Kommune Kujalleq er nødt til at følge med den økonomiske status, ikke mindst information om gældsposterne, siger borgmester Stine Egede.
Som nyt vil man offentliggøre borgernes gældsposter, og før i tiden plejede man at offentliggøre den økonomiske status fire gange om året gennem kommunens hjemmeside.
Nuværende økonomiske status:
I en af de politiske målsætninger i koalitionsaftalen står der, at man har prioriteret at føre en ansvarlig og korrekt økonomisk forvaltning i Kommune Kujalleq. Derfor har man vanen tro gennemgået den økonomiske status i forbindelse med det sidste kommunalbestyrelsesmøde, og resultatet var, at der i slutningen af året vil have et underskud på 13,5 mio. kr., hvis man ikke laver stramning af økonomien.
- Der vil blive stillet krav til alle forvaltningerne om at føre en stram økonomisk administration, selvom der ikke er grund til bekymring blandt nogle af forvaltningerne. Hvis vi skal sikre en gunstig økonomisk situation, må alle afdelinger deltage i en stram forvaltning, siger borgmester Stine Egede og fortsætter; eksempelvis er det blandt andet svært at komme uden om et forbrug af økonomiske midler på socialområdet, der i stort omfang er forvaltet ud fra lovgivningen. Ikke desto mindre kan man ikke komme uden om at lave stramninger på forskellige områder, sagde borgmester Stine Egede.