Den nye helsekabine er til gavn for alderdomshjemmet i Nanortalik

En helsekabine, hvor man kan få varmen, og som er god for musklerne, blev til virkelighed efter finansiering fra NunaFonden.



Den tidligere leder på alderdomshjemmet i Nanortalik har ved siden af sit arbejde søgt til fonde for at købe en ny helsekabine til alderdomshjemmet, som hun har gjort frivilligt med det formål, at give nye muligheder i alderdomshjemmet og for at skabe noget nyt.

-Jeg ansøgte om midler til NunaFonden, og alle udgifter blev finansieret. Da helsekabinen kom, monterede pedellen den i løbet af 14 dage. Det sagde Ungaaq Lundblad, som har været leder i alderdomshjemmet i perioden september 2020 til januar 2021.

Ungaaq Lundblad har arbejdet frivilligt med at få en helsekabine til alderdomshjemmet, da hun finder det vigtigt at ældre, som ikke har så meget mulighed for at gå ud, også har mulighed for at bevæge sig fysisk og være i varmen.

Helsekabinen er tilpasset personer, som går dårligt og er også tilpasset til personer, der kører i kørestol.

I starten var de ældre lidt bange for den.

De ældre har nu afprøvet helsekabinen, og der er to ældre, som vedvarende benytter helsekabinen flere gange om ugen.

-Først var de bange for den, men det var ellers fint efter de havde prøvet den. Der er én forbruger, som benytter helsekabinen og får det bedre efter, når vedkommende har fået mere ondt i armen. Det siger Naja-Bette Semsen Isaksen, som er aktivitetsmedarbejder i alderdomshjemmet, Nanortalik.


Udgivet d. 30. marts 2021