På nuværende tidspunkt er trawleren Ilivileq fortøjret og handlingslammet i Hafnafjôrdur under Naalakkersuisuts pludselige krav om særlig indhandlingspligt.
Da denne situation kan have negative konsekvenser for Kommune Kujalleq og virksomheden, har borgmester Kiista P. Isaksen og formanden for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget lavet en skrivelse til Naalakkersuisoq her til morgen.
-Vi anser situationen som alvorlig, hvorfor vi har henvendt os skriftligt til Naalakkersuisoq med håb om finde en hurtig løsning. Hvis der nu ikke finder en hurtig løsning på situationen, vil man miste mange arbejdspladser. Situationen er bekymrende, eftersom man ved lukningen af den velfungerende erhverv i Nanortalik vil slukke lyset for bærende virksomhed, og endvidere vil man miste arbejdspladser i Qaqortoq og Narsaq, derfor må Naalakkersuisut komme med en hurtig handlingsplan. Det er disse områder, der skal være med til at sikre arbejdspladser, siger borgmester Kiista P. Isaksen.
I fabrikkerne i Nanortalik, Narsaq samt Qaqortoq beskæftiges 40-50 medarbejdere hele året, derudover er der ca. 100 besætningsmedlemmer i APF´s trawlere, hvoraf de fleste er skatteborgere i Kommune Kujalleq.
- Den skat, medarbejderne betaler, udgør en stor af del Kommune Kujalleqs indkomst, og hvis Naalakkersuisut undlader at handle, vil vi miste en masse skatteindtægter i denne vanskelige tid. Kommunen betragter det som en meget alvorlig situation, at mange selvforsørgende familier risikerer at miste deres indtægter, da det vil betyde forhøjede udgifter til forsørgelse på socialområdet.
Naalakkersuisut sætter hindringer for at Arctic Prime Fisheries kan losse sin fangst, og hvis der ikke gribes imod dette, er borgmester Kiista P. Isaksen og Simon Simonsen bange for, at der kan opstå meget negative konsekvenser for beskæftigelsen og selskabet.
- Vi ønsker således fra vores kommune, at Naalakkersuisut tager til handling snarest for at løse situationen; der kan nemlig ske ændringer på koalitionen, og manglende handling på situationen vil have negative konsekvenser for selskabet og for vores kommune, afslutter Kiista P. Isaksen.