Begrundelsen findes i myndighedernes anbefaling om forsamling på maksimalt 100 personer af sikkerhedsmæssige årsager relateret til COVID-19.
I forbindelse med nationaldagen bliver der flaghejsning kl. 08:00 uden for kommunekontoret i Qaqortoq, og man vil kunne følge med selve arrangementet direkte gennem kommunens hjemmeside, og efterfølgende vil borgmester Kiista P. Isaksen holde tale gennem Seekon Radio.
Efter som der vil blive afholdt gudstjeneste kl. 09:00 i Gertrud Rask Kirke, vil sangkoret synge vores nationalsang gennem Seekon Radio kl. 11:00, hvor vi akkompagnerer fra vore hjem.
Man vil kunne lytte og følge med i borgmesterens tale og akkompagnere i korets sang gennem kommunens Facebookside og Seekon Radio, således at vi har en fælles platform under nationaldagen, hvor end vi befinder os i vores kommune.
Myndighederne anbefaler en forsamling på maksimalt 100 personer på alle steder, derfor påminder vi alle om at følge anbefalingerne, hvis man skulle planlægge arrangementer på egen hånd i vores byer og bygder.
I bygder under 100 indbyggere kan lokalbeboerne lave egne arrangementer i forbindelse med nationaldagen.