Afstemning til inatsisartut- og kommunalbestyrelsesvalg
Inatsisartut- og kommunalbestyrelsesvalg afgøres ved afstemning. Afstemning skal foregå på følgende måde.
Du skal møde personligt op i valglokalet og henvende dig til afstemningslederen, som sætter kryds ved dit navn på valglisten. Herefter får du udleveret en ubrugt stemmeseddel.
På stemmesedlen skal du sætte ét kryds ud for den kandidat eller det parti, du ønsker valgt ind i Inatsisartut eller kommunalbestyrelsen. Stemmeafgivningen skal ske i stemmerummet, hvor kun du må være til stede. Når du har udfyldt stemmesedlen, skal du folde den sammen, således at ingen kan se, hvordan du har stemt. Derefter skal du lægge den sammenfoldede stemmeseddel i stemmekassen.
Valget åbner kl. 9 og slutter kl. 20.
Ny stemmeseddel
Du kan få ombyttet din stemmeseddel, hvis du har udfyldt den forkert eller har gjort den ubrugelig. Den tilbageleverede stemmeseddel opbevares særskilt af afstemningslederen. Du kan ikke bytte stemmesedlen efter den er lagt i stemmekassen.
Hjælp
Er du ikke selv i stand til at udfylde stemmesedlen på den foreskrevne måde, skal afstemningslederen hjælpe dig:
• Kan du ikke bevæge dig ind i stemmelokalet på grund af manglende førlighed eller lignende årsag, kan du udfylde stemmesedlen umiddelbart uden for lokalet under afstemningslederens påsyn
• Blinde og svagtseende kan forlange, at få hjælp af en person de selv har udpeget
Læs også
Kommune Kujalleq
Postboks 514
3920 Qaqortoq
Telefon: 704 100
Fax: 704 177
E-mail: kommune@kujalleq.gl
Nittartagaq: www.kujalleq.gl
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Imaneq 1A, 701
Postboks 970
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 345000
E-mail: ISN@nanoq.gl