Særligt om Storskrald

Hvad er storskrald?
Storskrald er kasserede brugsgenstande som f.eks. møbler, madrasser, gulvtæpper, kasseret indbo, fjernsyn, cykler, barnevogne, hårde hvidvarer o. lign.

Generelt er nagelfaste installationer ikke omfattet af storskraldsordningen. Det vil sige f.eks. toiletter og håndvaske. Nagelfaste installationer kategoriseres som byggeaffald. Byggeaffald fra ombygninger, nedrivninger, restaureringer samt affald fra nybygninger skal bortskaffes som bygge- og anlægsaffald.

Ordningen omfatter heller ikke dagrenovation, jordfyld, miljøfarligt affald samt genanvendeligt affald, hvor der findes specielle ordninger.

Bortskaffelse
Afhængig af hvor i kommunen du bor, er der forskellige regler for, hvordan du skal skaffe dig af med dit storskrald:

Indsamlingsordning:
I Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq er der etableret en indsamlingsordning. Har du behov for at få hentet storskrald i en af disse byer, skal du ringe til Forvaltning for Teknik og Miljø og aftale afhentning af affaldet på følgende tlf. nr.:

 

 Nanortalik  Forvaltning for Teknik og Miljø  53 75 40 / 28 88 48
 Narsaq  Forvaltning for Teknik og Miljø  49 61 54
 Qaqortoq  Forvaltning for Teknik og Miljø  64 22 98

 


Når du benytter kommunens ringeordning, skal du være opmærksom på følgende:
• Du skal oplyse kommunen om, hvilke former for affald du ønsker afhentet.
• Du må tidligst stille dit affald ud til afhentning aftenen forinden afhentningsdagen og senest kl. 7.00 på afhentningsdagen.
• Storskrald skal stilles ud til nærmeste offentlige vej.
• Ansvaret for affaldet er dit indtil affaldet er afhentet.

I bygderne indsamles storskrald årligt i forbindelse med forårsrengøring.

Anvisningsordning: I alle kommunens bosteder, kan du som privat borger desuden selv aflevere dit storskrald på kommunens affaldsmodtageanlæg.

Inden du aflevere dit storskrald til kommunens modtageanlæg, skal du huske at sortere det. Storskrald skal sorteres i følgende fraktioner:
• Brændbart affald
• Ikke-brændbart affald
• Jern og metal
• Glas og flasker

Det brændbare affald skal du aflevere ved forbrændingsanlægget, hvis der findes sådan et, der hvor du bor. Resten af affaldet skal afleveres på dumpen/lossepladsen. Sørg for at placere affaldet, sammen med tilsvarende affaldsfraktioner. Er du i tvivl om, hvor du skal lægge dit affald, skal du kontakte pladsfolkene for råd og vejledning.

Er der noget du skal være særlig opmærksom på?
Affaldsproducenter, der bortskaffer storskrald fra husstande i en firmabil, bliver kategoriseret som erhvervskunder og dermed opkrævet gebyr i henhold til gældende takstblad, uanset om disse oplyser eller mener at kunne godtgøre, at affaldet stammer fra en eller flere private husholdninger.

Gebyrer for storskrald
I Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq, har Kommune Kujalleq harmoniseret gebyret for storskraldsordningen. Det betyder, at alle husstande og kommunale institutioner disse steder vil blive opkrævet et gebyr hvert kvartal til dækning af udgifter forbundet med storskraldsordningen.

I bygderne kan private borgere ”gratis” aflevere storskrald til kommunens affaldsmodtageanlæg, jf. ovenstående anvisningsordning. Omkostningerne til håndteringen og bortskaffelsen på anlæggene dækkes af dagrenovationsgebyret.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til håndtering af storskrald, så er du velkommen til at henvende dig hos Forvaltning for Teknik og Miljø, eller du kan kontakte Kommune Kujalleq på tlf.: 70 41 00 

 

Generelt om

Affaldshåndtering er det område i den offentlige administration, der handler om hvad vi skal gøre med vores affald. Det er ikke lige meget hvordan vi skiller os af med vores affald, da noget affald kan være f.eks. farligt for miljøet eller sundhedsskadeligt. Derfor er affaldshåndteringen delt op i forskellige grupper. En af de grupper er det, der hedder Storskrald.

Storskrald er f.eks.:

  • Hårde Hvidevarer, f.eks. køleskabe, frysere, komfurer, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og mikrobølgeovne
  • Møbler
  • Store sække med affald fra offentlige renholdelses-arrangementer, f.eks. fra forårsoprydning

 

 

 

 

Læs også

 

Kommune Kujalleq

Postboks 514
3920 Qaqortoq
Telefon: 704 100
Fax: 704 177
E-mail: kommune@kujalleq.gl
Nittartagaq: www.kujalleq.gl

Departementet for Natur, Miljø og Forskning

Imaneq 1A - 801
Postboks 1614
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 54 10
E-mail: pan@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl