Generelt
Der findes forskellige former for skat. De mest almindelige er A- og B-skat, som bliver betalt af henholdsvis din A- og B-indkomst.
Har du spørgsmål vedrørende A- og B-skat, er du velkommen til at kontakte Skattestyrelsens Borgerservice.
A-skat
A-skat er den skat, du betaler af din A-indkomst.
A-indkomst er f.eks.:
• Den løn, din arbejdsgiver betaler dig
• Din løn som freelancer, f.eks. oversætter
• Bestyrelseshonorarer
• Pensioner
A-skat betyder, at det er en foreløbig skat. Den er beregnet ud fra din forskudsregistrering, altså ud fra hvad du forventer at komme til at tjene det kommende skatteår.
Når året er omme og din nøjagtige A-indkomst er kendt, vil der blive lavet en justering. Har du betalt for lidt skat, får du en ekstraregning på det beløb, du skylder. En sådan ekstraregning kaldes restskat. Har du derimod betalt for meget i skat, kaldes det overskydende skat. Skattestyrelsen udbetaler din overskydende skat, såfremt du ikke har gæld til de offentlige. Har du gæld til de offentlige, vil din gæld først blive modregnet fra din overskydende skat før udbetaling, hvorefter du vil modtage et modregningsbrev.
B-skat
B-skat er den skat, du betaler af din B-indkomst.
B-indkomst er f.eks.:
• Indkomst ved selvstændig virksomhed
• Uddannelsesstøtte
• Renter
• Indhandling af produkter fra jagt, fangst og fiskeri
B-skat er også en foreløbig skat. Der gælder de samme regler for B-skat i forhold til forskudsregistrering, restskat og overskydende skat samt modregning af gæld til de offentlige.
Din B-skat bliver opkrævet ved, at du ud fra din forskudsopgørelse får tilsendt opkrævninger på 12 rater per år.
Havnevej B-1338
Postboks 521
3920 Qaqortoq
Telefon: 34 60 60
Fax: 31 16 77
E-mail: tax@nanoq.gl
Åbningstider:
Mandag: 10.00 - 15.00
Tirsdag: 10.00 - 15.00
Onsdag: LUKKET
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 15.00
Skattestyrelsen
Postboks 1605
3900 Nuuk
CVR-nummer 19785386
Telefon: 34 65 10
E-mail: tax@nanoq.gl
Hjemmeside: www.aka.gl